El-tjek
El-tjek skaber tryghed hos boligejere
Sikkerhedsstyrelsen kommer løbende rundt hos tilfældigt udvalgte boligejere omkring i landet, for at foretage stikprøver hvor de gennemgår elinstallationerne. Det gør de for at være sikre på at niveauet for installationerne fortsat er højt og samtidig legale. Dårlige elinstallationer kan være skyld i brande. Dette kan være en dyr og ubehagelig oplevelse, som kan undgås så vidt muligt, hvis man sørger for at boligens installationer overholdes de retningslinjer Sikkerhedsstyrelsen har stykket sammen.
Hos Din El-ekspert tilbyder vi en eleftersynsordning, så man som boligejer kan få en professionel til at tjekke boligens installationer igennem og dermed få mere tryghed og ro i sindet.
Eleftersynsordningens indhold
Eleftersynsordningen indeholder gennemgang og kontrol af installationer i beboelsesrum, såsom gang, entré, soveværelse, spisestue, stue, køkken og bygninger og disponible rum med relation til boligen, fx kælder og loft. Installationerne som bl.a. tjekkes igennem, er stikkontakter og afbrydere, eltavler og lampeudtag. Hvis der findes fejlinstallationer eller funktionssvigt, vil det blive noteret i elinstallationsrapporten. Når eftersynet er udført, vil vi give boligejeren et overslag på, hvad udbedring af forholdene vil koste, hvis Din El-ekspert skal stå for det. Ganske uforpligtende.
Eleftersyn på boliginstallationer
Eleftersynsordningen og retningslinjerne herfor er målrettet boliginstallationer. Den kan dog også anvendes på andre kategorier af installationer, når kategoriernes særlige forhold tages i betragtning. Når man vurderer en elinstallation, skal man tage udgangspunkt i, at den skal opfylde de krav, som var gældende, da installationen blev udført eller ændret. Boliginstallationer skal være supplerede beskyttet ved RCD (HPFI- eller HFI-afbryder) med mærkeudløsestrøm på højest 30 mA, jf. § 61 i installationsbekendtgørelsen. Der er nogle typer af installationer, som ikke må udføres i dagens Danmark, men de kan have været tilladte da de blev udført. Det kan fx være stikkontakter i gerigter uden dåse.
Krav
Der findes krav til kvalifikationer når det kommer til eleftersyn. Et eleftersyn skal udføres af personer, som er sagkyndige og erfarne inden for elinstallationer i boliger. Derudover skal de være kvalificerede til at anvende test- og måleinstrumenter. Man skal være kvalificeret til at arbejde på eller nær ved installationer under spænding (L-AUS) og man skal have erfaring med kontrol af elinstallationer. Ydermere må eleftersyn kun udføres under ansvar af autoriserede elinstallatør virksomheder.
Gennemførelse og dokumentation
Et eleftersyn gennemføres som en visuel gennemgang af den tilgængelige del af installationen. Efterfølgende suppleres det med en stikprøve i form af adskillelse af dåser, demontering af monteringsmateriale og åbning af tavler. Derudover udføres der relevante målinger og tests. Når der skal rapporteres, bruges der et skema beregnet til eleftersyn, hvor det er muligt at supplere med bilag med fundne fejl og mangler. Når fejl og mangler er anført sammen med referencer til de relevante punkter i installationsbekendtgørelsen, udleveres rapporten til den, der har bestilt eftersynet. Det er elinstallatørvirksomhedens pligt at gøre ejer opmærksom på eventuelle fejl og mangler. Dette er et krav efter § 12 i bekendtgørelse nr. 1414 af 03/12/2018 om autorisation og drift af virksomhed på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet.
Tavler og tilgængelighed
Tilgængelighed/fri plads
Eltavler skal være tilgængelige for betjening, inspektion og også vedligeholdelse. Tavlens tilgængelighed må ikke forringes ved at tavlen anbringes i fx et skab. Der bør almindeligvis være 70 cm fri plads foran eltavlen. Der kom i 1967 krav om at alle gruppeafbrydere og dermed også eltavler skulle være lettilgængelige for eventuel betjening. Er der adskilte lejligheder i to eller flere etager, da skal hver enkelt gruppeafbryder med sikringer anbringes i eller ved den lejlighed, hvor den hører til. Den må højst være forskudt én etage i forhold til lejligheden. Fra 1975 skal gruppetavlen være placeret i selve boligen, den må dog godt placeres i andres rum, som hører med til boligen, men ikke med direkte adgang fra/til boligen. Dette gælder dog ikke, hvis der kun er adgang gennem fællesarealer såsom trapper, gangarealer, stier og lignende.
Intakt grundbeskyttelse
I installationsbekendtgørelsens §6 findes kravet til grundbeskyttelse. Låger, tavlekapslinger og afdækninger skal være fastsiddende og ubeskadigede. Ubenyttede åbninger skal være forsynet med blændplader. Indtil 1. april 1994 blev åbninger indtil 12,5 mm accepteret generelt. Fra 1. april 1994 skal alle ydre overflader på tavler have mindst kapslingsklasse IP2XC/IP3X, og en prøvepind med en diameter på 2,5 mm og en længde på 100 mm må ikke kunne komme i berøring med farlige dele.
Åbninger og udskæringer for ledningsindføring skal være tilpasset omkring kabler og/eller ledninger, og der må ikke være åbninger større end 12,5 mm i tavlen ved kablers og/eller ledningers indføring i tavlen. Tavlen har, siden 1. april 1994, skulle være udstyret med en bagplade, hvor åbningerne ikke må være større end 12,5 mm. Kapslingskassen skal, fra 1. juli 2019, være mindst IP2XC eller i overensstemmelse med mærkningen på tavlen. Dette krav gælder også tavlens bagplade.
Mærkning og største tilladte mærkestrøm
I installationsbekendtgørelsens § 30-31 fremgår de aktuelle krav til mærkning. Beskyttelsesudstyr i eltavlen skal være forsynet med en mærkning, der angiver hvilke dele af installationen udstyret betjener. Beskyttelsesudstyret dækker bl.a. over gruppeafbrydere, RCD’er, ure og omskiftere. Der skal ved OCPD/overstrømsbeskyttelsesudstyr findes en mærkning, der angiver den størst tilladte mærkestrøm for overstrømsbeskyttelsen. Koblings- og betjeningsudstyr i eltavlen, skal forsynes med en entydig mærkning, der angiver hvilke dele af den elektriske installation det betjener. Dette gælder for installationer, som er udført efter installationsbekendtgørelsen. Man kan dog undgå mærkningen, hvis der ikke er mulighed for at tage fejl af udstyret.
Overstrømsbeskyttelse
I forhold til overstrømsbeskyttelse er det vigtigt at undersøge, om der er isat de korrekte sikringer i sikringsholderne. Man bør også undersøge om mærkestrømmen for de anvendte automatsikringer eller sikringer med tilhørende pasringe er større end anført på en mærkning om størst tilladte mærkestrøm for overstrømsbeskyttelsen, samt om mærkestrømmen svarer til det anvendte ledertværsnit. Sidst, men ikke mindst bør man undersøge om der er tegn til overbelastning.
RCD 30mA (HFI- eller HPFI-afbryder)
Man bør undersøge, om der er en RCD 30 mA. Indtil 1. juli 1991 kunne man acceptere en RCD 30 mA, type AC (HFI). Fra 1. juli 1991 blev det et krav at nye boliger skulle have installeret en RCD 30 mA, type A (HPFI).
