Hvorfor forekommer der fejl på en elinstallation?

Fejl i en elinstallation i et hus eller butik kan forekomme af forskellige årsager. Ofte skyldes det aldring af elinstallationen, hvor ledninger og komponenter slides over tid. Overbelastning af elsystemet kan også føre til fejl, især i ældre huse, der ikke er blevet opgraderet fra stofledninger til mere moderne kabler og ledninger. Løse forbindelser er en hyppig årsag til fejl, da de kan forårsage varmeudvikling og potentiel brandfare. Vandindtrængen kan skade kabler og forbindelser og føre til kortslutninger. Fejl i installationsarbejde, dårlig kvalitet af komponenter og manglende vedligeholdelse kan også føre til elproblemer. Ukorrekt udført installation eller reparation kan have langsigtede konsekvenser. Generelt kan en kombination af aldring, slid, overbelastning, dårlig vedligeholdelse og installationsfejl føre til fejl i en elinstallation i et hus. 

 

Hvad kan du gøre hvis du har fejl på din elinstallation?

Hvis du opdager fejl i elinstallationen i deres hus, er der flere vigtige trin, de kan tage for at håndtere situationen. Først og fremmest bør du sikre din egen sikkerhed, ved at slukke for strømmen til det berørte område ved at afbryde HPFI´en(erne) i sikringsskabet. Derefter bør du undersøge elinstallationen for synlige tegn på skader, såsom løse forbindelser, beskadigede kabler eller brændemærker. Du bør undlade at forsøge at udføre reparationer selv. Det næste er at tage kontakt til en kvalificeret/autoriseret elektriker for en professionel inspektion og reparation af fejlen. Indtil elektrikeren ankommer, bør du undlade at bruge det berørte elektriske udstyr og undgå området, da det muligvis kan gøre skaden værre. Ved akutte situationer, som f.eks. røgudvikling eller brændende lugt, skal du straks ringe på akut telefonen til os og slukke for alt strømmen i huset. At tage de rette skridt for at håndtere fejl i elinstallationen er afgørende for at undgå potentielle farer.

 

Fejl og mangler på elinstallationer

Det kan føre til mange øjeblikke med irritation, hvis sikringerne går i huset, en lampe ikke kan lyse eller fjernsynet tér sig. Det kan være tegn på, at der er noget galt med huset elinstallationer. At få tjekket disse er et job for en professionel. De typiske tegn på fejl i elinstallationerne kan være misfarvede eller varme stikkontakter, stik eller ledninger, varme sikringer, elektrisk stød ved berøring af el apparater eller jævnlige ud. Fejl i en boligs elinstallation kan føre til stød og brand. Risikoen er større, hvis de elektriske installationer er underdimensionerede. Andre typiske årsager til brand og stød kunne være løse forbindelser. Ikke-isolerede dele i en installation, defekt materiale eller anvendelse af forkerte typer af ledninger.

Er du stødt på nogle af tegnene på fejl i installationerne, som er nævnt ovenfor. Bør du reagere med det samme. Tag kontakt til os og så vil vi hjælpe dig hurtigst muligt med at finde eventuelle fejl. Vi kan fortælle dig om du har akut behov for at få vores installatør ud til en fejlfindingsopgave.

 

Undgå brand.!

Fejl i elinstallationer er hvert år skyld i flere tusinde brande rundt omkring i de danske hjem. For at undgå brand, så er det vigtigt at man vedligeholder sine elinstallationer og sikrer sig at de fungerer som de skal. Som almindelig husejer, kan det være svært at finde de fejl som kan være farlige. Der findes dog skader, som opstår oftere end andre og det er især dem man bør være opmærksom på som husejer. Nedenfor vil vi uddybe tre af de typiske steder hvor fejl kan opstå.

 

Stikkontakter

Oftest opstår der fejl i forbindelse med stikkontakter, blandt andet fordi de kan være for løses og dermed vil kunne rives ud af væggen. Ved løse stikkontakter kan der opstå en pludselig kortslutning, som kan være skyld i brand. Det er derfor meget vigtigt at man hurtigst muligt får fikset det, hvis man opdager at man har løse stikkontakter.

 

Ledninger

Ledningerne i huset er endnu et sted hvor der ofte kan opstå fejl. Fejl i ledningerne kan forårsage brand eller give personskade i form af stød. Husets synlige ledninger bør jævnligt efterses og kontrolleres. Man derved har større chance for at opdage eventuel beskadigelse af en ledning. Hvis en ledning er flad efter at noget tungt har stået på den, da kan den betegnes som beskadiget.

 

HPFI-relæ

Det er lovpligtigt at have et HPFI-relæ og det er selvfølgelig vigtigt at det fungerer som det skal. HPFI’en er en fejlstrømsafbryder og fungerer som boligens beskyttelse i det elektriske system. Den funktion er at sikre både boligens beboere og kæledyr mod elektrisk stød. Er man i tvivl om, om det fungerer som det skal, da kan man forsøge at afprøve om det kan slå fra. Man kan alternativt kontakte en elektriker, som kan foretage et eftersyn.

Kabelskab / gravsten med knivsikringer
Fejl på stikledning til lejligheder
Forlængelse af kabel til forbindelse med etablering af fjernvarme
Elektriker igang med fejlfinding på el-installation i butik i kolding centrum efter kortslutning
Fejl på stikledning til lejligheder i kolding